Syv busselskaber har kæmpet i Midttrafiks uddannelses- og
bonusprogram. Busselskabet Aarhus Sporveje opnåede den største
stigning i kundetilfredshed.
På 12 uger er det lykkes chaufførerne hos Busselskabet Aarhus
Sporveje (Jegstrupvej) at forbedre kundernes tilfredshed med hele
10,7 %.
Midttrafiks kombinerede uddannelses- og bonusprogram består af
to dages efteruddannelse og efterfølgende 12 uger, hvor
chaufførerne skal vise kunderne, hvad de har lært på uddannelsen.
Kundernes tilfredshed skal forbedres på tre områder; Chaufførens
service, chaufførens kørsel og information på rejsen.
De aarhusianske kunder er blevet 6 % mere tilfredse med
chaufførens service, 12 % synes chaufførens kørsel er blevet bedre,
mens 14 % er blevet mere tilfredse med informationen på rejsen. Den
samlede tilfredshed med chaufførerne på Jegstrupvej er på 12 uger
steget fra 80 % til 90,7 %.
Malling Turistbusser (rute 901X) er det busselskab, der efter
bonusrunden har den største samlede kundetilfredshed.
Læs mere i Midttrafiks pressemeddelelse.

Midttrafik bl.a repræsenteret af vicedirektør Mette Julbo (mf.)
gav i dagens anledning kage til alle Busselskabets medarbejdere.
Busselskabets produktionschef Finn Mikkelsen og økonomichef
Ingerlise Kirkegaard fik overrakt den første.
|