|
Visionen om partnerskab
Det er Busselskabets ambition at vinde egen kørsel samt
yderligere kørsel i hele Midttrafiks område.
Konkurrencedygtighed og kvalitet er derfor et absolut krav til
Busselskabet Aarhus Sporveje.
En sammenhængende kvalitet i den kollektive trafik kræver et
partnerskab mellem Busselskabet, Midttrafik, Aarhus Kommune og
medarbejderne.
Vi kan tilbyde et professionelt partnerskab til både Midttrafik
og vore medarbejdere til glæde og gavn for vores passagerer, fordi
vi stiller krav om evne og vilje til at sikre en høj kvalitet på
alle niveauer i organisationen.
Værdier
Vores handlinger bygger på ønsket om at skabe en
kundeorienteret organisation, der løser sine opgaver effektivt.
Samarbejdet med medarbejderne bygger på værdierne:
- kundeorientering
- partnerskab
- udvikling
- helhed
Vi respekterer samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere, og vi
er ikke mindst engagerede og klar til den forandring, der er en
forudsætning for udvikling af Busselskabet.
Ledelse
Den ledelsesmæssige opgave er at udvikle organisationen
til at være et markedsorienteret og konkurrencedygtigt Busselskab.
Ledelsen har retten og pligten til at lede organisationen i den
retning samt viljen og evnen til at inddrage medarbejderne i
forandringerne.
Ledelsen i Busselskabet udviser professionel og personlig
integritet, og som brænder for opgaven.
Busselskabet har en åben ledelsesstil, der giver plads til, at
alle i organisationen kan blive hørt.
Medarbejdere
Den enkelte medarbejder skal træffe beslutninger og handle
styret af visioner og fælles værdier snarere end af faste regelsæt.
Arbejdet skal give mening i forhold til de centrale værdier og den
fælles vision. Kvalitet i arbejdet afspejler gode arbejdsforhold,
og gode arbejdsforhold stiller krav til personalet om at yde en høj
kvalitet i arbejdet.
Information til medarbejdere er centralt for at sikre en fælles
opgaveforståelse. Basis for informationen er elektronisk, men det
skal sikres, at informationerne er synlige og tilgængelige, hvor
medarbejderne færdes til daglig.
Centralt for Busselskabets udvikling er samarbejde og fælles
forståelse for den opgave Busselskabet har. Information, synlig
ledelse og engagement i løsningen af opgaverne er grundlæggende i
det fremtidige samarbejde.
|