Alle voksne borgere kan nu blive testet for COVID19

19/5-2020

Fra dags dato skal man derfor være testet positiv for at få registreret COVID-19 som fraværsårsag i Busselskabet.

Busselskabet har i de sidste måneder anmodet mange medarbejdere om lægeerklæringer i forbindelse med fravær pga. formodninger om, at man var smittet med COVID-19.

Fra dags dato vil al fravær i første omgang blive registreret som almindeligt fravær. Er man fraværende pga. mistanke om, at man har COVID-19, bedes man blive testet snarest muligt.

Bestil selv en test
I løbet af denne uge (uge 21) bliver det muligt for alle voksne borgere i Danmark selv at bestille en test på www.coronaprover.dk. Hvis det viser sig, at man er smittet, kan resultatet afleveres til nærmeste leder, og ens fravær vil blive ændret til COVID-19 fravær.

 

Du kan læse pressemeddelelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet om muligheden for test HER.

Generelt vil det fravær, som COVID-19 medfører, ikke blive taget i betragtning i tilfælde af en fremtidig sygefraværssag. Der har været mange medarbejdere med usikre symptomer, som har været nervøse for, hvorvidt de har været ramt af COVID-19, og det har ikke været helt nemt at få det afklaret. I de konkrete (og individuelle) sager vil fravær, registreret i denne vanskelige periode, blive betragtet med større forsigtighed end fravær, der er akkumuleret i andre perioder.