Spritdispensere i alle busser

Busselskabet har i en periode arbejdet med at skaffe spritdispensere til opsætning i alle busser. Og heldigvis er det nu lykkedes. Udgangspunktet er, at det forøgede fokus, der aktuelt er på håndhygiejne forhåbentlig bliver båret med videre hen over tiden. En dispenser i alle busser giver mulighed for at holde den gode håndhygiejne gennem hele arbejdsdagen, kombineret med vand og sæbe i opholdshusene.

Fra mandag den 27. april vil Klargøringen begynde opsætning af dispensere som vist på billedet nedenfor. Opsætningen vil ske løbende. Forhåbentligt er alle på plads i slutningen af uge 18.

Dispenseren vil blive placeret bag chaufførsædet. Da alle vore busser ikke er helt ens, vil placeringen dog variere en lille smule. Udgangspunktet er, at dispenseren placeres, så den ikke er i vejen for chaufførstolen, samtidig med at den er så tilgængelig, at klargøringen kan skifte patron i den.

Produktet, der anvendes, er et ganske almindeligt spritprodukt – se evt. datablad HER.