Nyhedsbrev

Passagerne kårer Midttrafiks bedste busselskab 2015

Af direktør Torben Høyer

I uge 40 fra den 28. september til den 2.oktober gennemfører Midttrafik en ny passagerundersøgelse. Der bliver lavet 100 interviews pr. busselskab, og interviewerne vil forsøger at dække flest mulige køreplantimer i løbet af den uge interviewene laves.

Kunderne bliver stillet følgende 4 spørgsmål:

  • Hvor tilfreds er du overordnet med rejsen?
  • Hvor tilfreds er du med chaufførens service?
  • Hvor tilfreds er du med chaufførens kørsel?
  • Hvor tilfreds er du med rengøringen i bussen?

 
Det er relevante spørgsmål, som vil være afgørende for passagerernes tilfredshed.

SÅ: HVAD KAN DU GØRE?

Ja, lige i øjeblikket bliver vores passagerer lidt længere i vores busser, end de måske lige har lyst til. Ikke mindst i myldretiderne.

Busserne er nemlig stærkt forsinkede på grund af diverse vejarbejder. Forsinkede busser er ikke populære, og du kan og skal ikke påvirke forsinkelserne. Men det du kan gøre er at orientere om 1: Baggrunden for forsinkelserne og 2. I øvrigt køre stille og roligt efter forholdene.

Specielt i yderområderne, kan passagererne jo ikke vide, hvorfor bussen kommer senere, så de vil gerne orienteres. Så rolig kørsel og god orientering, så skulle den være hjemme :-).

Morgenbrød og kager i uge 40
Jeg har i øvrigt har bedt Thomas Christensen og Shahram Rezagi om, at gå i gang med at ”bage” lidt morgenbrød og kager til jer i denne uge, så I er klar til uge 40, men også som en tak for indsatsen i Festugen og bøvlet med de efterfølgende store vejarbejder. Jeg håber, de når det!

Læs mere om undersøgelsen på Midttrafiks hjemmeside her