Personalehåndbog

Arbejdsmiljøgrupper

Busselskabets har fire arbejdsmiljøområder:

  • Kørselsafdelingen, som består af en arbejdsmiljøgruppe på hver station
  • Værkstedet, som er én stor arbejdsmiljøgruppe
  • Klargøringen, som består af en arbejdsmiljøgruppe for Syd og en for Vest / Nord
  • Administrationen, som dækker alle administrative arbejdspladser.

Den enkelte arbejdsmiljøgruppes primære opgave er at arbejde for at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, der er/kan være på det område, som gruppen dækker. Hver arbejdsmiljøgruppe skal således løbende iagttage arbejdspladsens og medarbejdernes sikkerhed og sundhed for at forhindre, at der opstår problemer.

I forbindelse med planlægning af nedenstående punkter involveres den eller de arbejdsmiljøgrupper, for hvem ændringerne vedrører:

  • Ændring i arbejdets organisering
  • Udvidelse eller ombygning af afdelingen
  • Anskaffelse og ændring af maskiner og tekniske hjælpemidler – herunder indførelse af ny teknologi
  • Indkøb af stoffer og materialer – herunder overvejelser om mulighed for at bruge mindre farlige stoffer

Mødefrekvensen og formen varierer i de forskellige arbejdsmiljøgrupper.

Kørselsafdelingen
I Kørselsafdelingen arbejdes der på to niveauer. Det daglige arbejdsmiljøarbejde foregår lokalt på de enkelte stationer og indgår derfor i stationsudvalgsmøderne. Disse møder skal løse de daglige problemer her og nu. Stationslederne er mødeindkaldere, mødeledere og referenter.

Referater fra møderne kan ses HER.

Hvert halve år mødes stationernes arbejdsmiljøgrupper. Her er det HR-chefen, der er mødeindkalder, mødeleder og referent. På disse møder tager man fat på de mere generelle forhold og opgaver på tværs af Busselskabet.

Referater fra de ½-årlige arbejdsmiljøgruppemøder kan ses HER.

Værksted, Klargøring og Administration
Mødefrekvensen og formen for arbejdsmiljømøderne i Administrationen, på Værksteder og i Klargøringen er aftalt til tre møder om året, nemlig i februar, juni og oktober. Det er dog ledelsesrepræsentantens opgave at få afklaret, i hvilket omfang der er behov for møder.

Se en oversigt over arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere HER.

BAAS-hjulet
Der er udarbejdet et årshjul for arbejdsmiljøarbejdet i Busselskabet. Se det aktuelle årshjul HER.