Personalehåndbog

Beklædning og personlig fremtræden

Busselskabets medarbejdere skal være velsoignerede og fremstå velklædte, når de er i tjeneste. Det er vigtigt at huske på, at medarbejderne er ambassadører for Busselskabet og kollegerne, når de færdes i bybilledet.

Personale i Kørselsafdelingen skal i tjenesten være iført beklædning, som er udleveret eller godkendt af Busselskabet.

Det er ikke tilladt at foretage forandringer på den udleverede beklædning (f.eks. aftagning af logo, ændring af knapper m.m.), så længe beklædningen er Busselskabets og skal bruges i tjeneste.

Beklædningen skal altid være i ordentlig og rengjort stand. Beklædningen må kun bruges i tjeneste, til og fra arbejde og ved arrangementer med relation til Busselskabet.

Fodtøj
Sammen med beklædningen må der kun anvendes fodtøj (inkl. sandaler) i mørke farver. Hele fodtøjet skal være mørkt med mørk sål, uden iøjnefaldende logo eller lignende.
Sandaler må bæres uden strømper. Hvis herrer bærer strømper, skal det være ankelstrømper. Sandaler må gerne bæres til benklæder.

Strømper og strømpebukser
Strømper og damestrømper skal være diskrete og i farverne sort, mørkeblå eller mørkegrå.
Strømpebukser skal være sorte eller hudfarvede og uden mønster af nogen art.

Skjorte og poloshirt
Skjorte og poloshirt kan bæres enten nede i eller uden på benklæderne (lange og korte). Det samme er gældende for kvinder, som bruger nederdel.

Bæres skjorte med slips, skal skjorten være inden for benklæderne, og alle knapper være knappet.Bæres skjorte uden slips, må kun den øverste knap være åben.

Striktrøje
Striktrøje må bæres uden på skjorte og poloshirt.

Seler
Det er tilladt at bære synlige seler i farverne mørkeblå, mørkegrå og sort – uden motiver.

Logo
Kun tøj med Busselskabets aktuelle logo må anvendes.

Ledelsesbeklædning
Ledelsespersoner i Kørselsafdelingen kan i tjeneste være iklædt enten BAAS-beklædning eller civil beklædning. Den civilklædte leder skal bære et synligt legitimationskort. Den uniformerede leder skal bære beklædning, som beskrevet i disse regler.

Påtale
Ledende personale har påtalepligt, såfremt reglerne om beklædning og personlig fremtræden ikke overholdes.

Spørgsmål vedrørende beklædning eller personlig fremtræden  skal rettes til din stationsleder.

Se også:

Beklædning – pointsystem
Beklædningsudvalget