Personalehåndbog

Driftscenter

Driftscenterets opgave er at sikre en præcis og pålidelig busdrift af høj kvalitet, dels gennem overvågning af buskørslen og resolut indgriben, når der opstår problemer i forbindelse med driftsafviklingen, dels gennem opsamling og formidling af driftsinformationer til Midttrafiks Kundecenter.

Driftscenteret modtager og behandler opkald fra busserne i forbindelse med den øjeblikkelige driftsafvikling samt syge- eller raskmeldinger fra chauffører.

Desuden har Driftscentret til formål at forbedre planlægningen af buskørslen og dermed vilkårene for passagererne og den enkelte chauffør.

Personlig tjenestetelefon
Alle chauffører er udstyret med en personlig tjenestetelefon.
Telefonen har forvalgte numre til Driftscenteret, Stationslederne (SL), Busselskabets hovednummer og Daglig disponering samt til Alarmcentralen på 112 og 114.
Driftscenteret bruger endvidere sms til at formidle driftsmæssige oplysninger og vejledninger.

Overfaldsalarm
Der er installeret overfaldsalarm i alle Busselskabets busser. Overfaldsalarmen er en lydløs alarm, og alarmopkald indløber til Driftscenteret. Læs mere om håndtering af alarmopkald HER.

Åbningstid
Alle dage fra kl. 04.00 til kl. 01.15

Driftscenteret er åbent hele døgnet, når der køres natbuskørsel (nat efter fredag og lørdag).

Der er altid en ansvarlig leder på tilkaldevagt.

Kontakt
Tlf. +45 7240 9903
Mail: driftscenter@busselskabet.dk