Personalehåndbog

Fleksibel arbejdstid for Administrationen

Administrationens ansatte har fleksibel arbejdstid.

Flekstiden, som er den tid, inden for hvilken medarbejderen frit kan vælge sin arbejdstid, og er fastsat til tiden mellem kl. 07.00 og kl. 18.00.
Personalet skal dog som hovedregel udføre tjeneste inden for Busselskabets ekspeditionstid. Fravær inden for dette tidsrum skal ske i samråd med afdelingen.

Gives der af Busselskabet hele eller halve fridage til særlige begivenheder, eller afholdes hele eller halve fridage på grund af helligdage, vil en sådan altid blive beregnet til en værdi af 7 timer og 24 minutter, fra kl. 8.00 til kl. 15.24.

Private ærinder og lægebesøg m.m.
Fravær i arbejdstiden som følge af private ærinder kan ikke medregnes i arbejdstiden. Dog kan fravær i arbejdstiden, der skyldes akut lægebehandling eller en sammenhængende række af kliniske behandlinger (dvs. mindst 2 behandlinger) medregnes som arbejdstid.