Personalehåndbog

Lån af mødelokale til medarbejderarrangementer

Aulaen, dvs. mødelokalet bagved Administrationen på Jegstrupvej, kan lånes til arrangementer (f. eks julefrokost), hvor deltagerne udelukkende er nuværende ansatte i Busselskabet.

Betingelser

Aftalepart
Busselskabet indgår aftale med én person, der er ansvarlig aftalepart. Denne person skal være ansat i Busselskabet på det tidspunkt lokalet bestilles og ligeledes på det tidspunkt arrangementet afholdes.

Depositum
Der skal betales 1000 kr. kontant ved booking. Booking sker ved personlig henvendelse i Administrationen, som herefter reserverer lokalet. En uge inden arrangementet udleveres der en nøglebrik, som er kodet til at virke på den givne dato.
Såfremt lokalet, køkkenet m.v. er opryddet og i ordentlig stand og uden skader af nogen art, tilbagebetales hele depositummet.

Frist for booking
Aulaen skal bookes senest 2 uger før den skal bruges, og kan kun lånes, hvis lokalet ikke er booket til arbejdsrelaterede arrangementer/møder eller lignende. Lokalet er først booket, når depositummet er betalt.

Deltagerantal
Der må max være 50 personer i lokalet af hensyn til brandmyndighederne.

Tidsrum
Arrangementer på hverdage må tidligst starte kl. 16:00.

Faciliteter
Følgende stilles til rådighed:
Lokale inkl. møblement, køleskab og projekter.
Køkken ved den gamle kantine (nøglebrikken virker også der, men også kun den dag).

Service, pc og internetadgang stilles ikke til rådighed

Ansvar
Låner har ansvaret for, at lokalet efterlades opryddet og fejet, og at inventaret er placeret, som da lokalet blev overtaget. Gang og toiletter skal ligeledes være opryddede. Bliver inventar beskadiget, skal dette erstattes.
Låner har ligeledes ansvaret for at deltagerantallet ikke overskrides.

Låneaftale
Låneaftale udleveres i Administrationen eller downloades her.